​Cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren) i lokalbedøvelse

Hvad er cystoskopi?

Cystoskopi er en kikkertundersøgelse af blæren. Ved hjælp af et cystoskop kan speciallægen

se urinrørets og blærens slimhinde efter. Undersøgelsen foregår i lokal bedøvelse.

På undersøgelsesdagen

På undersøgelsesdagen må du spise og drikke som du plejer.

Du bedes medbringe en morgenurinprøve til undersøgelsen.

Sådan foregår undersøgelsen

Undersøgelsen varer cirka femten minutter.

Inden undersøgelsen bliver du vasket af forneden og får lagt lokalbedøvende creme i urinrøret.

For kvinders vedkommende foregår undersøgelsen således:

- Du ligger i gynækologisk leje eller fladt på ryggen og en tynd bøjelig kikkert (cystoskop) føres op i dit urinrør og ind i blæren, hvor slimhinderne undersøges. Eventuelt vil du også få foretaget en gynækologisk undersøgelse.​

For mænds vedkommende foregår undersøgelsen således:

- Du ligger på ryggen på lejet og en tynd bøjelig kikkert (cystoskop) føres op i dit urinrør og ind i blæren, hvor slimhinderne undersøges.

Undersøgelsen kan give lidt ubehag i form af svie, dels når cystoskopet føres ind i urinrøret, og dels når blæren fyldes med saltvand via cystoskopet. Blæren fyldes med saltvand for at give bedre oversigt over slimhinden.

Efter undersøgelsen

Når undersøgelsen er færdig, får du besked om resultatet. Hvis det skønnes nødvendigt, at foretage flere undersøgelser, vil disse blive planlagt.

Ved de første vandladninger efter undersøgelsen kan der forekomme svie og blod i urinen.

Du bør drikke ca. 1½ - 2 liter væske i det første døgn efter undersøgelsen, så blæren skylles godt igennem.

Se vejledning her

Kirurgisk Klinik​

​Allerød Sundhedshus

Allerød Stationsvej 10, 2. th.

3450 Allerød

​​CVR: 25305736​

​​

​​​​70 22 23 51

tid@kir-al.dk

Send en sikker mail


Parkering:

Der er fri parkering bagved sundhedshuset.

​Klinikken ligger op ad Allerød station og busholdeplads.

​Du kan få rutevejledning via Google Maps her.

Åbningstider

​Mandag

​Tirsdag

Onsdag

Torsdag

08.00 -16.00

08.00 -16.00

08.00 -16.00

08.00 -16.00

Telefontider

​Mandag

​Tirsdag

Onsdag

Torsdag

09.00 -12.00

09.00 -12.00

09.00 -12.00

09.00 -12.00

Akkrediteret i 2020​